Velkommen til Alberts verden 🌙
“Alberts rejser med Månen” er en blid og magisk godnathistorie om den lille dreng Albert, der en nat bliver inviteret med Månen på eventyr.
Sammen rejser de gennem natten til Grønland, hvor de møder nysgerrige dyr, stille landskaber og små øjeblikke fyldt med ro og forundring.
Historien er skabt med kærlighed til det særlige øjeblik ved sengetid – hvor fantasi og tryghed mødes, og hvor barnet langsomt glider ind i søvnen.
Bogen er skrevet og illustreret af Inge Damm og er inspireret af de historier, der blev fortalt ved sengekanten til hendes børnebørn.
En varm fortælling om mod, nærvær og nattens stille magi – og begyndelsen på mange flere eventyr med Albert.
Hvem er Albert?
Albert er en lille dreng med rødt hår og en stor nysgerrighed.
Med sin sut, sin sutteklud, som han kalder „Vissa“, og sin kanin kigger han hver aften op på stjernerne og Månen.
Måske gemmer der sig noget deroppe…
En nat i drømmene sker der noget helt særligt.
Månen inviterer ham med på en rejse – en rejse til Grønlands fjelde, mennesker og dyr.
Albert står helt stille og kigger op i den stille nat.
Stjernerne blinker blødt, som om de prøver at fortælle noget.
Luften føles anderledes i aften… som om noget er på vej. Månen vogter på himle
og viser ham stedet hvor de vil rejse til i nat.
Månen skinner blidt og venligt ned fra himlen og ind gennem Alberts vindue.
„Hej, Albert,“
hvisker Månen.
Albert spærrer øjnene op.
”Kan Månen virkelig tale”?
Højt oppe på himlen funkler stjernerne. Nogle er tæt på … andre er meget, meget langt væk.
„Måske er stjernerne små sole … langt, langt væk.“
„Jeg kommer nu,“ hvisker Albert. „Eventyret kan begynde.“
Med et stort spring hopper han op på Månetrappen. Han holder sin kanin og sin vissa tæt ind til sig.
Månetrappen lyser blidt under hans fødder, som om den passer på ham.
Månen tager imod Albert med åbne arme.
„Kom, lille Albert,“ hvisker Månen blidt.
Skridt for skridt kommer Albert nærmere og nærmere Månen.
Albert suser ned ad den glatte is. „Wiii!“
Han holder godt fast i sin vissa,
mens sneen danser omkring ham.
Kaninen ligger i sneen og ser på.
De små isbjørne kigger og griner, og
én af dem vil også være med.
“Albert hviner af fryd, mens han suser ned ad isen”.
Næste aften står Albert igen ved vinduet og kigger op i den funklende himmel.
Månen kigger ind ad vinduet til Albert.
„Hej, Måne,“ hvisker Albert.
„Jeg vil gerne med igen.“
Han mærker en stille glæde i maven, mens han ser op mod Månen.
Månen ser kærligt på ham.
Den ved, hvad Albert endnu ikke ved…
Snart begynder et nyt eventyr —
over skyerne og ud i natten
over Grønland.